Tilstandsrapport
Tilstandsrapporten er resultatet af et huseftersyn og er en samlet skriftlig vurdering af en boligs synlige skader og tegn på skader.
Hvorfor bør du have en tilstandsrapport?
Hvis du får lavet en tilstandsrapport kan du frigøre dig for ansvaret for skjulte skader på boligen og give køber et tilbud på en ejerskifteforsikring. Hvis du undlader at gøre dette, kan du risikere at have ansvaret for husets skjulte fejl og mangler i op til 10 år frem i tiden.
Tilstandsrapporten kan udarbejdes for alle typer ejerboliger og er et krav, hvis du ønsker at tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med en hushandel.